Samtaler der betyder noget i en verden i forandring: Fremtidens Scene
Bornholm Sverigesvej 1, AllingeFremtidens Scene på Folkemødet er et samlingspunkt for debat om teknologi, rettigheder og demokrati, bæredygtighed og geopolitik i en verden i hastig forandring. Her undersøger vi, hvordan vi kan navigere i globale kriser, beskytte rettigheder og fremme retfærdig og bæredygtig udvikling. Initiativet er et samarbejde mellem Globalt Fokus, Danske Tech Startups og Det Udenrigspolitiske Selskab, forenet af en fælles ambition om at skabe reel forandring og sætte fokus på nogle af de svære udfordringer, men også muligheder vi står i i dag. ➡️ I en tid med krig i Europa, populisme og hastig teknologisk udvikling er vi nødt til at stille de store spørgsmål: Kan Europa lede, når andre træder tilbage fra at forsvare demokratiet? Hvordan ser demokratisk modstand ud i en tidsalder med AI og overvågning? Hvordan vinder Europa i en geopolitisk virkelighed hvor USA og Kina fører an på nye teknologier? Hvordan reagerer vi på manipulerede virkeligheder og digital kontrol? Hvordan balancerer vi innovation med etik og menneskerettigheder? Fremtidens Scene handler ikke om nemme svar. Vi taler om fremtidens udfordringer og om vores muligheder for at handle og skabe en verden hvor vi tager os bedre af hinanden og de svageste i samfundet både herhjemme og globalt. Sammen med vores partnere Det Udenrigspolitiske Selskab og Globalt Fokus har vi taget initiativ til Fremtidens Scene og glæder os til de næste 3 dage. Kom og deltag i vores mange debatter på Fremtidens Scene. ⬇️ Download hele programmet nedenfor: Torsdag den 12. juni Fredag den 13. juni Lørdag den 14. Juni 📍 Fremtidens Scene, Område J9 ved TV2 (hvordan du finder os).